(forslag til) vedtægter

Forslag til vedtægter for
§1
1.1 Foreningens navn er XX
1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2.
Foreningens formål er at fremme interessen for og udvikle færdigheder i svømning samt gennem leg og sport at styrke medlemmernes sociale samvær og tolerance.
§ 3.
3.1 Som medlem kan optages enhver, der ønsker at støtte foreningens formål.
§ 4.
4.1 Den ordinære generalforsamling fastsætter indmeldelsesgebyr for nye medlemmer i perioden indtil næste generalforsamling i det efterfølgende kalenderår.
4.2 Den ordinære generalforsamling fastsætter medlemskontingent for samme tidsrum som indmeldelsesgebyret. Medlemskontingentet er det samme for alle medlemskategorier og betales forud for hele perioden efter opkrævning fra kassereren med mindst 30 dages varsel.
4.3 Indmeldelse kan finde sted når som helst, uden at kontingentet dog reduceres i forhold til den del af sæsonen, som er forløbet.
4.4 Foreningens regnskabsår og medlemsår er året fra den 1. XX til den 31. XX.
§ 5.
5.1 Ethvert medlem, som ikke har betalt kontingent til den forfaldsdato, som opkrævningen angiver, betragtes principielt som udmeldt og kan kun generhverve medlemsskab ved betaling af nyt indmeldelsesgebyr.
5.2 Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.
5.4 Udmeldelse af foreningen kan ske når som helst ved at meddele dette til kasseren. Der finder ingen reduktion sted af kontingent er lagt for den periode, i hvilken udmeldelsen finder sted.
§6.
6.1 Ethvert medlem er forpligtet til at overholde den benyttede svømmehals til enhver tid gældende reglementer og forordninger og til at rette sig efter henstillinger fra hallens personale.
6.2 Ethvert medlem er forpligtet til at overholde love og vedtægter, som foreningen som helhed er underkastet ved medlemsskab af andre foreninger og forbund.
§ 7.
7.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
7.2 Stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem fra indmeldelsesdatoen.
7.3 Stemmeret kan kun udøves ved fremmøde på generalforsamlingen. Hver fremmødte stemmeberettiget har maksimalt 1 stemme.
7.4 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt og indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse med mindst 2 ugers varsel på foreningens hjemmeside. Dagsorden skal angives, og det skal fremgå, hvordan medlemmerne forud for generalforsamlingen kan sætte sig ind i regnskab, budget og eventuelle forslag.
7.5 Forslag fra foreningens medlemmer til behandling på den ordinære generalfor- samling skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen og skal ligge til gennemsyn på foreningens hjemmeside senest 3 dage før generalforsamlingen, hvor de i øvrigt udleveres til de fremmødte.
§ 8.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til
godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Forelæggelse af revideret budget for indeværende år og for næste år, samt fastsættelse af indmeldelsesgebyr og kontingent for den nye sæson (1.XX- 31. X).
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor.
8. Eventuelt.
§ 9.
9.1 Generalforsamlingen ledes af den valgte dirigent.
9.2 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte og træffer beslutninger ved simpel stemmeflerhed (jvf. dog §§ 17 og 18).
9.3 Afstemninger skal foregå skriftligt, hvis blot 1 stemmeberettiget ønsker det, og i alle personvalg, hvor der er mere end 1 kandidat per post. Derudover afgør dirigenten afstemningsformen.
9.4 Generalforsamlingens beslutninger og særligt vigtige debatindlæg føres til referat som godkendes og underskrives af dirigenten.
9.5 Valgbar på generalforsamlingen er ethvert medlem af foreningen.
§ 10.
10.1 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, hvis bestyrelsen eller 10 medlemmer af foreningen finder det nødvendigt. Medlemmerne fremsætter deres ønske ved at fremsende skriftligt, motiveret forslag med angivelse af dagsorden til bestyrelsen.
10.2 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kvalificeret krav herom er fremsat, og varsles efter reglerne i stk 7.4.
10.3 Ekstraordinær generalforsamling administreres i øvrigt efter § 9.
§ 11.
11.1 Bestyrelsen leder foreningens daglige arbejde under ansvar over for generalforsamlingen.
11.2 Bestyrelsen består af 5 medlemmer
11.3 Bestyrelsen konstituerer sig selv og fordeler ansvarsområder mellem formand, næstformand, kasserer og andre relevante områder. Intet bestyrelsesmedlem kan beklæde mere end 1 af disse poster.
11.4 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, træffer beslutninger ved simpelt flertal, og er under forudsætning af at alle har været indkaldt beslutningsdygtig, hvis 3 medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
11.5 Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
11.6 Genvalg kan finde sted.
11.7 Udtræder bestyrelsesmedlemmer i utide, supplerer bestyrelsen sig selv frem til næste generalforsamling, hvor der foretages nyvalg.
11.13 Foreningen tegnes af formanden, som skal være myndig. Større økonomiske transaktioner, som køb, salg og pantsætning af ejendom samt låneoptagelse, kræver en enstemmig bestyrelsesbeslutning, og foreningen tegnes af samtlige myndige bestyrelsesmedlemmer.
§ 16.
16.1 På den ordinære generalforsamling vælges 1 revisor.
16.2 Revisor skal konstatere beholdningernes tilstedeværelse, bogholderiets og regnskabets korrekthed samt sikre, at bevægelser i foreningens økonomi er tydelige for medlemmerne. Samtidig skal revisor sammenholde bilag med regler for anvisning og med regler for kommunale tilskud og folkeoplysningsloven for derved at sikre, at misbrug af foreningens midler ikke finder sted, og at der ikke sløses med søgning af berettigede tilskud.
16.3 Revisor har ret til anmeldte og uanmeldte eftersyn.
§ 17.
17.1 Ændring af foreningens vedtægter kan ske på enhver generalforsamling.
17.2Der kræves blot simpelt flertal for et ændringsforslag uden hensyn til antallet af fremmødte, og blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med i opgørelsen.
§ 18.
18. l Vedtagelse af foreningens opløsning kan ske på en ordinær generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling, indkaldt med dette ene formål. Dagsordenen til en sådan generalforsamling skal samtidig indeholde forslag til anvendelse af foreningens midler, som dog under alle forhold skal gå til idrætslige eller folkeoplysende formål.
18.2 En opløsningsgeneralforsamling er kun beslutningsdygtig, hvis 50% af de stemmeberettigede medlemmer er fremmødt, og opløsningen med tilhørende forslag om formuens anvendelse kan kun vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte.

BEHANDLET PÅ XX SVØMMEFORENINGS GENERALFORSAMLING DEN 9. marts 2011.